Byen, Livet – Og Det Spatiale Dispositiv

Beskrivelse

Byplanlægning handler om livet, og især om at skabe ’det gode liv’. Det bliver ofte først tydeligt for os, når et konkret projekt påvirker vores hverdag, som når et højhus rejser sig, natur forsvinder til fordel for en vej, eller børnenes legeplads forsvinder.

Hvordan byplanlægning former vores liv og sociale rum gennem det spatiale dispositiv.

At bo i byen tiltrækker mange, og flere borgere ønsker i dag at få mere indflydelse på byplanlægningen, så livet og menneskelige behov kommer i fokus. Byplanlægningens diskurser fungerer som drivkræfter, der skal påvirke både vores tankegang og handlinger. Det samme gælder de fysiske omgivelser, vi lever i. Historisk har byplanlægning nærmet sig det sociale ved hjælp af rumlige løsninger fremfor at forstå rummet ud fra sociale relationer.

Bymæssighed, urban design, steder og pladser inviterer til bestemte måder at bruge rummet på. Offentligheden bliver inddraget i byplanlægningen, hvor de møder diskurser, der søger at styre forståelsen af planen, stedet og de sociale aspekter i rummet. Her spiller et magt-videns-kompleks en central rolle, som indgår i et større netværk af strategiske og taktiske forbindelser inden for politik, kapital, byudvikling, turisme og økonomi.

Gennem cases som Den Røde Plads, Køge Kyst, Musicon, Distortion-festivalen, Vulkan og byudviklingen i Bjørvika i Oslo belyses, hvordan ideer om flydende planlægning og bymæssighed ofte underlægges det spatiale dispositiv. Dette dispositiv overser vigtige drivkræfter som mentalitet, tankemønstre, drifter og begær.

Bogen præsenterer analyser, der viser, hvordan begær, det ikke-repræsenterbare, atmosfære og forandring kan integreres i den praktiske byplanlægning. Det kræver nye metoder og begreber for at arbejde med byers generative kræfter, både dem, der findes i politik, planlægning, rum og sociale relationer, samt i livet selv. Bogens centrale begreb for denne generative kraft er ’dispositif’ fremfor dispositiv.