Den Melankolske Demokrit

Beskrivelse

En udforskning af humanvidenskabernes rolle i dagens samfund set gennem kunsten og historien, med fokus på deres forbindelse til humanismen og kulturarven.

Hvordan humanvidenskaberne kan genfinde deres betydning i en tid præget af globale og demokratiske udfordringer.

Der har i lang tid hersket usikkerhed om, hvilken plads humanvidenskaberne egentlig har i samfundet. Selvom interessen for fagene er stor, også uden for de traditionelle uddannelsesmiljøer, mangler der ofte tillid til deres praktiske anvendelighed. Denne mistillid har ført til, at humanvidenskaberne ofte må forsvare deres eksistens i den offentlige debat, samtidig med at det skaber tvivl blandt fagfolkene selv.

En væsentlig forklaring på denne situation er, at humanvidenskaberne har mistet deres historiske forbindelse til humanismen, som i det 19. århundrede gav fagene et bredere dannelsesperspektiv og et medborgerskabsideal.

I denne bog anvendes det gådefulde maleri af den tidlige græske filosof Demokrit, skabt af den napolitanske maler Salvator Rosa, som en rød tråd til at diskutere humanvidenskabernes samfundsmæssige betydning. Målet er at gentænke de gamle bånd til humanismen, ikke ved at vende tilbage til en forældet version, men ved at genoplive de tanker, som den italienske umanesimo og dens mest kendte repræsentant, Niccolò Machiavelli, repræsenterer.

Machiavelli trækker selv på den antikke romerske tænker og digter Lukrets, og dette illustrerer den kontinuerlige bearbejdning af kulturarven, som altid har været central for humanvidenskabernes arbejdsmetode.

Bogen peger på, at dette kulturhistoriske fundament rummer et stort potentiale til at bringe humanvidenskabelig refleksion i spil over for de store udfordringer i dag, såsom globaliseringens kompleksitet, teknologiens bristede løfter, fremkomsten af aggressive populistiske bevægelser og den alvorlige klimakrise, der truer den demokratiske orden, vi hidtil har kendt.